Sagn og fortællinger om nisser
Disse sagn er inspireret af dansk og nordisk folketro og er skrevet i et roligt, stemningsfuldt tempo. De egner sig til højtlæsning og fordybelse.
Gårdnissen – husets vogter
I gamle dage troede man, at hver gård havde sin egen nisse. Han var ikke stor, men stærk, og bar gråt tøj og rød hue. Gårdnissen boede ofte på loftet eller i stalden og holdt øje med både dyr og mennesker.
Hvis folk passede deres arbejde og viste respekt, sørgede nissen for, at dyrene trivedes og at ulykker blev holdt på afstand. Men blev han glemt, kunne han finde på små drillerier – aldrig onde, men bestemt mærkbare.
Derfor satte man risengrød frem juleaften. Ikke som overtro alene, men som et tegn på taknemmelighed.
Nissernes skjulte liv
Når mørket falder på, og mennesker sover, begynder nissernes dag. De bevæger sig lydløst gennem huse og gårde, retter små fejl og passer på julens hemmelige rytme.
Nisser taler sjældent højt. De hvisker og kommunikerer gennem tegn – en flyttet sko, et lys der tænder, eller et ur der pludselig går igen.
Kun få mennesker har set en nisse klart. De fleste opdager dem kun i øjenkrogen, lige inden de forsvinder.
Nissen og julefreden
Man sagde, at nisserne vogtede julefreden. Skænderier og hårde ord juleaften kunne vække deres utilfredshed. Ikke med straf, men med tavshed.
Når julefreden blev holdt, bragte nisserne ro. Lysene brændte klarere, og sneen lagde sig blødere over jorden.
Måske er det derfor, vi stadig mærker noget særligt juleaften – en stilhed, der føles ældre end tiden selv.
Nissefamilierne
Nisser lever sjældent alene. De danner små familier og klaner, som passer bestemte områder. En lade kan have én nisse, mens et stort gods kan have mange.
De ældste nisser lærer de unge om ansvar og traditioner. Især vigtigheden af respekt mellem mennesker og det usete.
Det siges, at når en nissefamilie forlader et sted, følger heldet ofte med.
